Hvad er forsynet? Hvordan taler Gud gennem forsynet?

Hvad er Guds forsyn?

Forsyn betyder Guds overstyrelse af alle ting. Se baptistkatekismen spørgsmål 12: Hvad er forsynet? “Det er Guds hellige, vise og mægtige beskyttelse og styrelse af alle sine skabninger og alle deres handlinger”

Forsynet er ikke blot, at Gud ved, hvad der vil ske. Han har planlagt det ALTSAMMEN. Grunden til, at Gud er altvidende, er at han overstyrer alt. Hvis ikke han overstyrede alt, hvordan kunne han så vide med sikkerhed at det ville ske?

Forsynet inkluderer, hvordan Gud opretholder naturen og overstyrer alle dyrene. Forsynet inklderer også, hvordan alle menneskers handlinger er under Guds kontrol. Hvordan han overstyrer krige, naturkatastrofer, og tilsyneladende tilfældigheder. Forsynet inkluderer, hvordan Gud overstyrer menneskers handlinger, fx Faraos hårdhjertethed, så at hans vilje bliver udvirket.

Læs resten

Guds åbenbaring i naturen og skriften

Dette er et uddrag fra personlig undervisning jeg har givet. Derfor er det lidt ufuldendt. Det baserer sig på 1689-bekendelsen, som er en god oversigt over Bibelens lære.

Her kommer der lidt om det første afsnit i første kapitel i 1689-bekendelsen:

Den hellige Skrift er den eneste tilstrækkelige, sikre og ufejlbarlige anvisning til al frelsende kundskab, tro og lydighed.[1]

Natur

Guds herlighed er bredt ud på himlen. Men selv Guds åbenbaring i skaberværket kan aldrig føre et menneske til omvendelse.

Selv om naturens lys og skaberværket og forsynet viser Guds godhed, visdom og magt så klart, at mennesket er uden undskyldning, er de ikke tilstrækkelige til at tilvejebringe den kundskab om Gud og hans vilje, som er nødvendig for frelse.[2] Derfor behagede det Herren mangfoldige gange og på mangfoldige måder at åbenbare sig selv og gøre sin vilje kendt for menigheden.[3]Siden behagede det Herren at lade hele sin åbenbarede sandhed nedskrive for bedre at bevare og udbrede sandheden og for at grundfæste og styrke kirken, så den kan bevares fra menneskers idéer og Satans og verdens ondskab. Derfor er Den hellige Skrift absolut nødvendig, da de måder, Gud førhen åbenbarede sig på, nu er ophørt.[4][1] 2 Tim 3,15-17; Es 8,20; Luk 16,29-31; Ef 2,20.[2] Rom 1,19-21 etc.; Rom 2,14-15; Sl 19,2-4.[3] Hebr 1,1.[4] Rom 15,4; 2 Pet 1,19-20.

Overblik over kapitel 1 i 1689-bekendelsen

Første kapitel handler om den hellige skrift

Afsnit 1 handler om Nødvendigheden af den hellige Skrift (for frelse). Afsnit 2 og 3 handler om Skriftens Identitet, 4-5 om dens autoritet, 6 om dens tilstrækkelighed, 7 om dens klarhed, 8 om dens tilgængelighed og 9-10 om Skriftens finalitet.

Læs resten

Romerbrevet 14,5 og den ugentlige sabbat

Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. – Romerbrevet 14,5

Hvordan skal dette forståes? Betyder det, at det fjerde bud om at helligholde Herrens dag ikke gælder? Her gengives John Murrays svar:


Spørgsmålet er, om den ugentlige sabbat bliver berørt, når apostlen i Romerbrevet 14,5 omtaler den kristne frihed med hensyn til at skelne mellem dage. Hvis det er tilfældet, må vi også regne med de følgende implikationer:

  1. Det ville betyde at sabbatsbudet i de ti bud ikke længere ville have nogen bindende forpligtelse på troende under den nytestamentlige ordning. Det at helligholde en dag ud af syv – med den hellighed, som udtrykkes i det fjerde bud – ville være afskaffet, og dagen ville – i forhold til vores overholdelse af den – være i samme kategori som de ceremonielle ritualer i moseloven. Hvis det er tilfældet, ville enhver insisteren på den vedvarende hellighed af hver tilbagevendende syvende dag, være lige så judaiserende som at kræve en fortsat overholdelse af de levitiske fester.
  2. Ugens første dag ville ikke have nogen foreskrevet religiøs betydning. Der ville ikke være nogen skelnen mellem ugens første dag som en mindedag om Kristi opstandelse og enhver anden dag. Således kunne den ikke anses for at være Herrens dag på en måde, som adskiller fra den måde enhver dag bør leves i hengivenhed mod og tjeneste for den Herre Kristus. Heller ikke kan man anse nogen anden dag – ugentlig eller ej – som værende indviet med en sådan religiøs betydning.
  3. Det at holde en ugentlig sabbat eller en dag, som mindes vor Herres opstandelse, ville være et udtryk for en person, der er svag i troen. Og i dette tilfælde ville han være svag i troen, fordi han endnu ikke havde fattet, at alle dage er i den samme kategori under den kristne orden. Ligesom én kristen er svag, fordi han ikke erkender, at al slags mad er ren, sådan er der en anden, som er svag, fordi han ikke formår at anse alle dage som ens.

Læs resten

Da Reformationen kom til Danmark!

Reformationen blev for alvor indført Danmark i 1536, da den lutherske Christian 3. blev konge efter borgerkrigen kaldt Grevens Fejde (1534-36). Men allerede inden da var reformationens kræfter på spil, både i form af omrejsende prædikanter, der forkyndte den “nye lære” – med andre ord evangeliet om frelse ved tro uden lovgerninger sammen med et opgør med Romerkirkens falske lære og praksis. En anden måde var ved spredningen af Reformationens litteratur. Bøger som forklarede kristendommens vigtige grundsandheder, blev oversat og spredt. Men særligt én bog var vigtig – Bibelen! Blandt de nye protestanter erkendte man at Bibelen havde en helt særlig vigtighed: Det var igennem Guds nedskrevne ord, at mennesker kunne nå til erkendelse af sandheden og blive vise til salighed. Hvis man skulle fly fra den falske gudsdyrkelse, som prægede både samfundet og kirken, da måtte Guds Ord ikke forblive indelukket i afsidesliggende klostre. Nej, det måtte ud til alle mennesker, så enhver kunne høre og læse og forstå Guds ord på deres eget tungemål. Kun dét kunne forvandle menneskehjerter og give sand tro. Læs resten

Seks korte regler for kristne

Seks korte regler for unge kristne, som kan hjælpe os til at leve til Guds ære.

  1. Forsøm aldrig daglig, privat bøn. Og når du beder, husk på, at Gud er nær, og at han hører dine bønner. (Hebræerbrevet 11,6).
  2. Forsøm aldrig daglig, privat bibellæsning. Og når du læser, husk på at Gud taler til dig, og at du skal tro og handle på det han har sagt. Jeg tror al tilbagefald begynder med forsømmelse af disse to regler (Johannesevangeliet 5,39).
  3. Lad aldrig en dag gå forbi uden at prøve at gøre noget for Jesus. Tænk nøje efter hver aften, hvad Jesus har gjort for dig, og spørg så dig selv: Hvad gør jeg for ham? (Matthæus 5,13-16).
  4. Hvis du er i tvivl om en ting er rigtig eller forkert, så gå til dit værelse, knæl ned og bed Gud velsigne det (Kolosenserbrevet 3,17). Hvis du ikke kan gøre det, er det forkert (Romerbrevet 14,23).
  5. Tag aldrig din kristne tro fra andre kristne, og sig heller ikke, at fordi den og den gør sådan og sådan, så må du også (2 Korintherbrev 10,12). Du bør spørge dig selv: Hvordan ville Kristus handle i min situation? Og stræb efter at følge ham (Johannesevangeliet 10,27).
  6. Tro aldrig på, hvad du føler, hvis det modsiger Guds Ord. Spørg dig selv: Kan det jeg føler være sandt, hvis Guds ord er sandt? Og hvis begge dele ikke kan være sandt, så tro Gud, og erkend at dit eget hjerte er løgnagtig (Romerbrevet 3,4 og 1 Johannesbrev 5,10-11).

Brownlow North (1810-1875) Brownlow Northvoksede op i en adelsfamilie og levede i mange år et udsvævende og syndigt liv. I 1854 blev han alvorligt syg, og det førte til at han blev omvendt og kom til tro på Herren Jesus Kristus. Snart begyndte han at forkynde Guds Ord. Det blev velsignet og han blev blandt andet brugt af Gud i den nordirske vækkelse i 1859. I 1858 skrev han disse “Six short rules for young Christians” som han sendte rundt til så mange forkyndere som han kendte. (Oversat af Ruth Mortensen.)

Hvad er forsoningen?

”Forsoningen”? Hvad skal man bruge sådan et teologisk ord til? Det er dog lidt for teknisk og vel uden større betydning for det kristne liv?

Nej! Hele evangeliets grundlag hviler i det ord! Hvorfor kan man tale til mennesker om tilgivelse og om fred med Gud? Det er alt sammen på grund af forsoningen! I 1. Korintherbrev 5,21 forklarer apostlen Paulus hvad det er der ligger til baggrund for evangeliets gode nyheder.

Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blve Guds retfærdighed i ham.

Evangeliets grundlag er, hvad Gud har gjort i Kristus. Gud gør noget! Gud handler! Det er ikke mennesker, men Gud. Og dog starter sætningen med at karakterisere Kristus. Og det er også der vi må starte, hvis vi vil forstå hvad der skete på Golgatas kors for næsten 2000 år siden. Vi må først forstå, hvem Kristus er, før vi kan begribe, hvad det var Gud gjorde! Læs resten

Ved Jesu blod

Ved Jesu blod
har vi frit mod
i Herrens helligdom at gå
og for hans nådes trone stå.

O, Fader god,
tak, at du lod
din frelse komme til dit folk
ved Sønnen, for han blev din tolk

Vort hoved, han,
den anden mand,
fra himlens herlighed steg ned,
Guds Søn, i vores sted han led. Læs resten

Timotheus – vort forbillede

I Filiperbrevet 2,19-24 får vi et indblik i en af Paulus’ medarbejdere – Timotheus. Paulus anså Timotheus for være en meget værdifuld medarbejder. Og derfor ville han sende ham til Filippermenigheden. Man kan se tre grunde, Paulius giver til at Timotheus var en så værdifuld medarbejder.

1. Timotheus var ikke værdifuld først og fremmest på grund af sine evner. Han var værdifuld på grund af sit sind. Han var tjenstvillig: “For jeg har ingen med et sind som hans til oprigtigt at tage sig af jeres sag.” (vers 20) Han ønskede deres bedste. Hans mål var deres opbyggelse i troen. Han søgte ikke sit eget. Han tjente menigheden, ikke sig selv.

Søger vi hinandens bedste? Tænker vi: “Hvordan kan jeg opmunstre min bror eller søster i troen? På hvilke områder trænger de til formaning? Hvordan kan jeg være til hjælp på den ene eller den anden måde i menigheden?” Og så må vi også være rede til at tage imod hjælp og formaning i en god ånd, så vi sammen bygges op i kærlighed.

Læs resten

Reasons Why We Love the Lord’s Day

Reformed Baptist Fellowship

(1.) Because it is the Lord’s day.—“This is the day which the Lord hath made; we will rejoice, and be glad in it,” Ps. 118:24. “I was in the Spirit on the Lord’s day,” Rev. 1:10. It is his, by example. It is the day on which He rested from his amazing work of redemption. Just as God rested on the seventh day from all his works, wherefore God blessed the Sabbath-day, and hallowed it; so the Lord Jesus rested on this day from all his agony, and pain, and humiliation. “There remaineth therefore the keeping of a Sabbath to the people of God,” Heb. 4:9. The Lord’s day is his property, just as the Lord’s Supper is the supper belonging to Christ. It is his table. He is the bread. He is the wine. He invites the guests. He fills them with joy and with the Holy Ghost…

View original post 455 more words

Jeg tror, hjælp min vantro!

I Markusevangeliet 9,14-29 læser vi en beretning om en mand der kommer til Jesu disciple for at få sin dæmonbesatte søn helbredt. Men disciplene kan ikke drive dæmonen ud! Når Jesus kommer ned fra forklarensens bjerg, beder manden Jesus om at helbrede drengen, “hvis du kan”. Jesus svarer: “Alt er muligt for den som tror.” Ligesom denne mand, må vi bede: “Jeg tror, hjælp min vantro!”

1. Vi behøver at Gud giver os tro. Hvad er tro? Tro er først og fremmest at have tillid til Gud og derfor også tillid til Guds Ord. Tro er bundet til hvad Guds Ord siger. Vi kender Gud fordi han har åbenbaret sig selv i sit Ord og vi har tillid til den Gud som Bibelen åbenbarer. Vi tror at Gud vil gøre noget eller give noget fordi han har givet os grund til at tro, at han er villig til at hjælpe. Derfor kan vi for eksempel bede for vores fortabte familiemedlemmer i tro på Gud fordi vi ved at Gud elsker at vise nåde. Vi ved også at Gud er mægtig til at frelse hvem han vil. Det er ham der gør døde mennesker levende, mennesker der er døde i deres overtrædelser og synder (Ef 2). Vi ved også at Gud elsker at høre bøn, at han ønsker at gribe ind som svar på vores råb. Gud høre troens bøn: “Alt er muligt for den som tror.” Derfor er et vigtigt at vi beder i tro og at vi kultiverer tro så vi kan bede ret til Gud. Da vil han høre troens bøn.

Læs resten